Det gode bofællesskab i Bellinge

27.03.2018

Alle byens boligforeninger havde mulighed for at byde i Odense Kommunes udbud om et nyt seniorbofællesskab. Valget faldt på Arbejdernes Boligforening, som i samarbejde med RUM tilbød ’det gode bofællesskab’, der omfatter 34 boliger og fællesfaciliteter placeret i Bellinge.

Det nye bofællesskab på næsten 3.000 m² vil blive opført på Bellinge Fælled -en ny udstykning på kanten af naturen og det frodige landskab, i tilknytning til by, handel og aktiviteter.

Det har været afgørende for teamet at kunne tilbyde den rigtige lokation, som opfylder beboernes ønsker til by, natur og mangfoldighed – det tror vi på er lykkedes.

Teamet har arbejdet intensivt med at skabe rammerne for ’det gode (senior)bofællesskab’, hvor der er plads til alle. Fællesskabet er omdrejningspunktet for liv og aktivitet i bebyggelsens nære kontekst.

Læs mere om Seniorbofælleskabet Bellinge.